Bredden følger antallet af gynger, og der skal være frit rum på to meter foran og bag hver gynge. Et let metalstativ skal ankres i jorden, mens en trækonstruktion står i kraft af sin egen vægt.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 4 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Gyngestativet vælges efter tre ting i denne rækkefølge: hvor mange børn der skal gynge samtidig, hvor meget plads haven har, og om stativet skal kunne udvides senere. Antal gynger er det første, fordi et stativ med plads til to gynger kræver mindst 2,4 meter i bredden, mens et enkelt A-stativ klarer sig med 1,6 meter. Pladsen er den anden begrænsning, og den handler ikke kun om stativets mål: der skal være to meter frit foran og bag hver gynge, og en meter til siden. Udvidelsen er den tredje overvejelse — modulopbyggede stativer i træ kan senere få en platform, en rutsjebane eller en svævebane, mens et lukket metalstativ er, hvad det er. Oversigten her samler 76 varer fra 4 butikker, og de dækker både færdige gyngesæt, stativer uden gyngesæder og løst tilbehør. Er der god grund til at gå efter et bestemt mærke, er det som regel, fordi beslag og sæder skal kunne skiftes om nogle år. Hvilket stativ der passer perfekt, afhænger altså mindre af mærket end af de mål, haven sætter, og af hvor længe det skal kunne følge med dit barn.
Metal holder længst uden vedligeholdelse, mens træ er stærkere, tungere og lettere at bygge videre på. Et gyngestativ i varmgalvaniseret stål ruster ikke, skal ikke males, og det vejer så lidt, at to voksne kan flytte det hen over græsset — til gengæld er A-formen fast, og stativet skal ankres, fordi det ellers vipper, når et større barn tager fart. Træstativer i trykimprægneret fyr eller gran står tungere og roligere, og de fleste bruger 9x9 cm stolper og drager, som kan bære flere gynger og en platform. Prisen for det er vedligeholdelse: træ skal efterses hvert forår, og bolte skal spændes efter en vinter. Materialerne kan kombineres — flere modeller har trædragere og metalben — og det er ofte den løsning, der giver mest for pengene. Til de mindste børn og til en lille have er metal det praktiske valg, mens træ er det rigtige, hvis stativet skal blive til en hel legeplads over tid.
Bredden på et gyngestativ afhænger af antallet af gynger, og tommelfingerreglen er 80 til 90 cm pr. gynge plus en halv meter i hver ende. To gynger side om side kræver derfor 2,4 meter i selve dragen, og tre gynger omkring 3,2 meter. Afstanden mellem to gynger må ikke være mindre end 60 cm målt mellem rebene, ellers støder børnene sammen, når de gynger i utakt. Højden er den anden dimension: en drager i 2,1 til 2,4 meter passer til børn i alle aldre, mens 1,8 meter er nok til små børn og gør stativet mere stabilt. Sædets underkant skal hænge 35 til 45 cm over jorden — lavere for de mindste, højere for større børn. Samlet betyder det, at et almindeligt to-personers gyngestativ har brug for et areal på cirka 3 x 5 meter, når sikkerhedszonen foran og bag regnes med.
Stativet står bedst på den flade del af haven, hvor jorden er tør, og hvor der er frit rum til alle sider. Undgå lavninger, hvor vandet samler sig, for et blødt underlag giver efter under det ene ben, og stativet kommer til at stå skævt i løbet af en sæson. Halvskygge er en fordel, fordi sæder i plast bliver varme i sol hele dagen, men stativet må ikke stå under grene, der kan knække. Afstanden til hæk, hegn og terrasse skal være mindst to meter i gyngeretningen og en meter til siden. Tænk desuden på udsynet fra køkkenvinduet eller døren ud til terrassen: kan man se legepladsen fra huset, er det nemt at holde øje med de mindste, mens man laver andet. Ligger stativet et godt sted i forhold til resten af haven, bliver det brugt i timevis — står det bagerst bag et skur, bliver det ikke.
Et gyngestativ graves typisk 40 til 60 cm ned, når stolperne støbes fast, og det er den dybde, der holder stativet i ro, selv når to større børn gynger højt. Metalstativer nedgraves sjældent — de fastgøres i stedet med jordankre, som skrues i og kan tages op igen. Ved trækonstruktioner er fremgangsmåden en anden: grav et hul på 30 x 30 cm i den ønskede dybde, læg 10 cm stabilgrus i bunden, så vandet kan løbe fra, og støb resten med beton, der hælder let udad foroven. Stolpen bør ikke stå direkte i beton uden afstand til jorden, for så rådner den nedefra. Bruges stolpesko, kan træet stå fri af betonen og holder væsentligt længere. Uanset metode gælder det, at stativet skal stå på et jævnt og stabilt underlag, før der graves — et stativ på skrånende grund kommer i klemme, når det ene ben synker.
Jordanker bruges ved at skrue eller banke ankeret lodret i jorden ved hvert ben og derefter bolte stativets fod fast til ankeret. Der findes to typer: skrueankeret, som drejes i med et koben gennem øjet og virker bedst i almindelig havejord, og pløkankeret, som slås ned og bruges, hvor jorden er hård eller stenet. Fire ankre er standard til et A-stativ, og de skal sidde i samme dybde, så stativet står plant. Kontroller altid, at ankeret er gået helt i bund — står toppen op over græsset, kan man snuble over det, og det er i sig selv en risiko på en legeplads. Fordelen ved jordankre er, at monteringen tager en time, og at stativet kan flyttes eller fjernes igen uden at grave beton op. Ulempen er, at de sidder løsere i sandet eller meget våd jord, hvor støbning er det eneste, der holder. Efterse ankrene hvert forår og spænd boltene efter.
Sikkerheden omkring et gyngestativ afgøres af tre ting: underlaget, sikkerhedszonen og de detaljer, børnene kan hænge fast i. Faldunderlaget skal kunne optage et fald fra sædets højeste punkt, og græs er kun nok ved lave stativer til små børn. Sand, faldflis eller gummifliser i et lag på 20 til 30 cm er det, der bruges på skoler og institutioner, og det samme princip giver mening i private haver, hvor stativet er højt. Sikkerhedszonen er det frie rum: to meter foran og bag hver gynge, en meter til siderne, og intet hegn, træ eller havemøbel indenfor. Detaljerne handler om ophæng — brug karabinhager med lås frem for åbne kroge, og hold øje med, at reb ikke er slidt, og at kæder ikke har skarpe led. Tjek desuden, at ingen snore eller cykelhjelme hænger med i gyngen, og hold øje med de mindste, indtil de selv kan komme af og på uden hjælp.
Gyngetypen bestemmer, hvordan stativet bliver brugt, og de fire typer i udvalget løser hver sin opgave. En enkelt gynge med et fladt sæde er klassikeren, den fylder mindst og passer til børn fra omkring tre år. Babygyngen med høj ryg og bøjle bruges fra cirka et år og skiftes ud, når barnet kan sidde selv. Redegyngen er den runde eller ovale kurv, som flere børn kan sidde eller ligge i på én gang — den er den mest brugte i nye haver, fordi den også fungerer som hængested for større børn, der bare vil ligge på maven og læse. Trapezen er ikke et sæde, men en stang med to reb, og den træner arme, balance og motorik. Netop derfor giver et stativ med flere ophæng mange muligheder, efterhånden som barnets behov ændrer sig. De fleste stativer kan bære to ophæng, og den mest solgte kombination er en almindelig gynge og en redegynge, fordi den dækker både de små og de store.
Tilbehøret er det, der forlænger stativets levetid, når børnene bliver ældre, og det købes typisk et par år efter selve stativet. Rebstigen hænges i den ledige krog og træner greb og koordination, og den fylder mindre end en gynge, fordi den ikke svinger langt ud. Sansegyngen — den ovale eller runde gynge, der kan dreje frit — bruges både til leg og som et roligt sted at falde ned, og den er blevet almindelig i private haver af samme grund. Klatrestigen er den faste udgave i træ eller metal og kræver, at stativet har en side, der ikke bruges til gynger. Endelig findes karabinhager, beslag, justerbare reb og løse sæder som reservedele, og det er værd at kende varenummeret på sit stativ, for beslagene er sjældent ens på tværs af mærker. Sæder og reb slides hurtigere end selve stativet og bør skiftes, når rebet bliver hårdt eller fnugget.
Gyngestativer med platform er mellemtrinnet mellem en enkelt gynge og en hel legeplads, og de fylder mere i sortimentet, end mange regner med. Konstruktionen er et almindeligt stativ, hvor den ene ende er bygget som et tårn med gulv i 1,2 til 1,5 meters højde, en stige op og plads til en rutsjebane ned. Fordelen er, at det samme areal kommer til at rumme to slags leg — gyngerne bruges af de større børn, tårnet af de små. En platform giver desuden underholdning i timevis, fordi den bliver til hule, butik og udkigspost, længe efter at selve gyngen er blevet hverdag. Legetårne sælges også som selvstændig kategori, og de kan senere kobles til et gyngestativ med et sidemodul. Vær opmærksom på, at et tårn kræver mere plads foran, fordi rutsjebanen stikker to meter ud, og at det er tungere at flytte. Nogle modeller leveres uden gynge og uden beslag, så man selv kan sammensætte legeredskaberne — det er billigst, men kræver, at målene passer.
Rutsjebanen vælges efter platformens højde, og det er den eneste måling, der er afgørende, når banen skal købes separat. En bane til en platform i 1,2 meter er typisk 2,2 til 2,5 meter lang, mens en bane til 1,5 meter kræver omkring 3 meter. Køber man en bane, der er for kort til højden, bliver hældningen for stejl, og barnet lander hårdt. Materialet er næsten altid formstøbt plast i grøn, blå eller grå, som ikke bliver brændende varmt i solen på samme måde som metal. Danmarks haver er domineret af de lige baner, mens de buede og de lukkede rørbaner hører til på offentlige legepladser, hvor faldunderlaget er anderledes. Slutter banen mindre end 20 cm over jorden og har et fladt udløb på en halv meter, er den sikker at bruge uden opsyn. Tjek desuden, at banen kan skrues fast i platformen og ikke bare hviler på den.
Gyngestativer er ikke omfattet af nogen løbende dansk forbrugertest, og der findes derfor ikke ét stativ, man kan pege på som vinderen af en uafhængig test. I stedet kan man læne sig op ad standarden EN 71-8, som gælder for gyngeudstyr til privat brug og sætter krav til afstande, ophæng og styrke — er den nævnt i produktbeskrivelsen, er konstruktionen gennemregnet. Derudover er der tre praktiske pejlemærker, som betyder mere end en karakter. Godstykkelsen i røret eller dimensionen på stolperne siger mest om stabiliteten: 9x9 cm stolper er standard i træ, og 38 mm rør i metal. Beslagene er det næste — lukkede kuglelejer holder længere end simple kroge, og de kan smøres. Endelig fortæller reservedelsudbuddet noget: et mærke, der sælger løse sæder, reb og beslag, regner selv med, at stativet skal holde i mange år.
Man kan sagtens bygge sit eget gyngestativ, og det gøres oftest af to trykimprægnerede stolper i hver ende og en drager på tværs. Dimensionen er det vigtigste: brug 9x9 cm til stolper og drager ved en bredde op til 3 meter, og gå op i 12x12 cm, hvis stativet bliver bredere eller skal bære en redegynge med flere børn. Benene sættes i A-form med en vinkel på cirka 15 grader, så konstruktionen ikke vipper på langs, og de forbindes med gennemgående bolte frem for skruer. Til ophænget bruges færdige gyngebeslag med kugleleje, der bores gennem drageren — det er den ene del, man ikke bør improvisere. Regn med, at træet til et hjemmebygget stativ koster omtrent det samme som et færdigt metalstativ, så besparelsen ligger sjældent i pengene, men i at få præcis de mål og den placering, haven kræver. Færdige stativer uden gyngesæder og beslag er en mellemvej, hvor rammen er lavet, og resten sammensættes selv.
En gynge hænges op i et træ ved at vælge en vandret, sund gren på mindst 20 cm i diameter og fastgøre ophænget med et beslag, der ikke snører om grenen. Grenen skal sidde 2,5 til 3 meter over jorden og være fri for revner, svamp og døde partier — er den tør eller hul indeni, holder den ikke. Den bedste løsning er et gennemgående bolteophæng med kugleleje, hvor der bores et hul lodret gennem grenen, fordi det hverken slider barken eller strammer, når træet vokser. Slår man i stedet et reb om grenen, skal det have en beskyttelsesbøjle eller et stykke slange under, og det skal efterses hvert år, for et reb skærer sig ind i barken og kan strangulere grenen. Hold to meters frit rum til stamme, hegn og andre grene, og læg faldunderlag under. Er der ikke et egnet træ, er et fritstående stativ det sikre valg.
Voksne kan sagtens bruge et almindeligt gyngestativ, men det kræver en dimension og et ophæng, der er beregnet til det. Bæreevnen på et børnestativ ligger typisk på 50 til 70 kg pr. gynge, mens et stativ til voksne skal kunne bære 120 kg og derfor har kraftigere drager og bredere ben. En redegynge i den store udgave er det, de fleste voksne ender med, fordi den kan bære to og bruges til at ligge i. Begge varianter findes i flere størrelser, og holdbarheden afhænger her mere af beslagene end af selve stativet. Alternativet er hængesofaer og hængestole, som fås i egne stativer og hører til under havemøbler sammen med udesofaer og bænke — de er tænkt til at sidde i og ikke til at tage fart i. Hængestole- og køjer findes også som tilbehør til de kraftige gyngestativer, hvor de hænges i samme beslag som gyngen. Skal stativet bruges af både børn og voksne, er det den voksne vægt, der bestemmer dimensionen.
Et lille gyngestativ starter omkring 1,56 x 1,85 meter og er beregnet til én gynge og til børn under seks år. Modellerne i metal er de mindste, fordi A-formen kan bygges smal, og de vejer så lidt, at stativet kan flyttes ind i skyggen om sommeren og ind i skuret om vinteren. Til gengæld skal et let stativ altid ankres, for det er ikke vægten, der holder det nede. Er haven virkelig lille, er et stativ med redegynge frem for to almindelige gynger den bedste udnyttelse af pladsen, fordi flere børn kan være i den samme gynge uden at der skal frit rum til to svingninger. Indendørs findes små legestativer og gyngesæder til dørkarme, som passer til småbørn og til de måneder, hvor haven ikke kan bruges — de kræver en solid karm og et fast ophæng, og de er ikke beregnet til, at der tages fart.
Prisen på et gyngestativ ligger typisk mellem 1.599 og 2.799 kr., med en median omkring 2.199 kr., mens de store træstativer med platform og rutsjebane går op omkring 4.175 kr. Den billige ende starter ved cirka 1.089 kr. og er metalstativer med en eller to gynger uden ekstra tilbehør. Det, man betaler for, når prisen stiger, er i denne rækkefølge: materialet, antallet af ophæng og om der følger platform og rutsjebane med.
| Prisniveau | Hvad får man | Typisk model |
|---|---|---|
| 1.089-1.599 kr. | Metalstativ i A-form, 1-2 gynger, justerbare reb | Lille gyngestativ til haven |
| 1.599-2.199 kr. | Metal med tre ophæng: gynge, trapez og rebgynge | Gyngesæt med tilbehør |
| 2.199-2.799 kr. | Trækonstruktion i 9x9 cm stolper, uden eller med sæder | Klassisk træstativ |
| 2.799-4.175 kr. | Stativ med platform, plads til rutsjebane, flere gynger | Gyngestativ med tårn |
| Over 4.175 kr. | Legetårn med gyngemodul, rutsjebane og redegynge samlet | Komplet legeplads |
Mærkerne i udvalget deler sig i to grupper: de nordiske træproducenter og de europæiske metalleverandører. Plus er den største i træ og fører serierne Cubic, Daylife og Play, hvor stolper, drager og beslag følger et fast system, så et stativ kan udvides med platform, rutsjebane eller ekstra ophæng senere — modellerne sælges både med og uden gyngesæder og beslag. Nordic Play ligger tæt op ad med stativer i 240 cm bredde og platform, ofte med sort gynge og trapez, og med rutsjebane som til- eller fravalg. Jungle Gym er den tredje i træ og kendt for de større legetårne. På metalsiden står Aosom, DEUBA og Ikonka for de færdige gyngesæt med to eller tre ophæng til den lave ende af prisspændet, mens Boligcenter og lukaki.dk fører et bredere udvalg af både stativer og tilbehør. Fordi de samme varenumre går igen hos flere butikker, er det værd at sortere efter pris, før man vælger.
Monteringen af et gyngestativ tager to til fire timer og kræver ikke andet end almindeligt håndværktøj, en spade og en vaterpas. Til et metalstativ skal man bruge to fastnøgler eller en skraldenøgle, et koben til jordankrene og en hjælper, fordi drageren skal holdes, mens benene boltes på. Til et træstativ kommer en boremaskine, en lang bor til de gennemgående bolte og eventuelt beton og stabilgrus til stolperne. Start med at afsætte hjørnerne og kontroller diagonalerne, så stativet står i vinkel — det er lettere at rette op nu end efter støbning. Spænd boltene løst, indtil hele rammen står, og efterspænd derefter jævnt. Lad beton hærde et døgn, før stativet tages i brug. Efter den første uges brug bør alle bolte efterspændes en gang, fordi træet sætter sig, og det samme gælder efter hver vinter.
Vedligeholdelsen af et gyngestativ er et halvtimes eftersyn om foråret plus et hurtigt tjek i løbet af sommeren. Om foråret gennemgås bolte, beslag og ophæng: spænd efter, smør kuglelejerne, og se på rebene, om de er hårde, fnuggede eller misfarvede — et slidt reb skiftes, det kan ikke repareres. Træstativer efterses for revner ved boltehullerne og ved jordniveau, som er de to steder, der giver efter først, og de kan behandles med træbeskyttelse hvert andet eller tredje år. Metalstativer kræver kun, at man holder øje med lakskader, hvor rust kan starte. Sæder i plast bliver skøre af frost og bør tages ind om vinteren sammen med reb og karabinhager, mens selve stativet gerne må stå ude. Kontroller til sidst underlaget: faldflis og sand skal fyldes op, når det er trådt ned, og græsset under gyngen bliver som regel slidt væk det første år.
Hønsehuse og tilbehør dukker op i den samme kategori, fordi flere butikker sælger legestativer til kyllinger — små træstativer med siddepinde og en justerbar gynge, som ligner et gyngestativ i miniature, men er beregnet til fjerkræ og ikke til børn. Legetøj og udendørs legetøj er den bredere kategori, hvor gyngestativerne hører hjemme sammen med legepladser, legetårne og gynger til børn. Have og udeliv rummer havemøbler, udesofaer og bænke samt hængesofaer, og det er der, de voksne alternativer til gyngen ligger. Endelig findes 7-i-1-sæt til småbørn med rutsjebane, basketballkurv, klatrestativ og gyngesæde, som er tænkt til indendørs brug eller til terrassen — de er lavet i plast, fylder lidt og er et rimeligt alternativ, indtil barnet er stort nok til et rigtigt stativ i haven.
Offentlige legepladser er bygget efter en anden standard end legeredskaber til private haver, og forskellen ses tydeligst på faldunderlaget og på højden. På skoler og institutioner er kravene til stødabsorberende underlag, afstande og eftersyn faste og kontrolleres årligt, mens ansvaret i en privat have ligger hos den, der ejer stativet. Konstruktionerne er også anderledes: svævebaner, høje tårne og de lukkede rutsjebaner hører til på legepladsen, fordi de kræver mere plads og et andet underlag. Til gengæld er de gyngestativer, der sælges til haver, ofte lavet i de samme dimensioner og med de samme beslag — de er bare bygget i færre og mindre størrelser. Har man mulighed for det, er det værd at se, hvordan legepladsen i nærheden har løst placering og underlag, før man selv graver.
Tilbud på gyngestativer følger sæsonen tæt: priserne er højest fra marts til juni, og de falder i august og september, når butikkerne rydder ud i havesortimentet. Prisfaldet ligger typisk på 20 til 35 procent og rammer oftest de store træstativer, fordi de fylder mest på lageret. Køber man om efteråret, står stativet ganske vist ubrugt hen til foråret, men monteringen kan laves i tørvejr, og betonen får en hel vinter til at hærde. Skal stativet bruges nu, er der til gengæld ikke meget at vente på — de mest solgte metalmodeller holder prisen gennem hele sæsonen og er oftere udsolgt end nedsat. Tilbehør som sæder, reb og beslag følger ikke sæsonen og købes bedst, når der er brug for dem. De nedsatte varer på tværs af butikkerne er samlet under gyngestativ på tilbud.
Oversigten samler gyngestativer, gyngesæt og tilbehør fra 4 danske butikker og opdateres, når butikkerne melder nye varer og priser ind. Der er ikke tale om anbefalinger — listen viser, hvad der kan købes lige nu, til den pris butikken selv oplyser. Filtrene følger butikkernes egne kategorier, altså gyngestativer, legetårne, gynger til børn og gynge, og man kan skære udvalget ned til det materiale, det antal ophæng og det prisleje, der passer til haven. Er en vare udsolgt, forsvinder den ved næste opdatering. Kig efter, om et stativ sælges med eller uden gyngesæder og beslag, for prisforskellen mellem de to udgaver er stor nok til at ændre rækkefølgen på listen. Man finder hurtigst det rigtige ved at sortere på pris og derefter tjekke målene mod haven — det er sjovt at gynge, men kun hvis stativet kan stå, hvor det skal. Hele sortimentet vises samlet på forsiden.